Bevaring af Dragørhusenes træværk

Dragør Museums stifter, Dr. Dich, kastede sig også over bevaringen af Dragør gamle by. Det lykkedes ham i 1934 at argumentere for et Bygningsfredningsnævn for Dragør Gamle By – det eksisterer stadig. I dag hedder det Bevaringsnævnet for Dragør Gamle By og har bl.a. repræsentanter fra både Dragør Museumsforening og Beboerforeningen for Dragør Gamle by. I fællesskab afholder de to foreninger nu denne

Bevaringsdag – en trædag.

Byens huse er spækket med træ: Vinduer, døre, udhuse, plankeværker og stakitter, bindingsværk og trægavle. Træet er ofte flere hundrede år gammelt – det er godt kram, men der skal passes godt på det. Foran Dragør Museum vil der være arbejdende værksteder, hvor byens håndværkere, snedkere og malere vil demonstrere det gode gamle håndværk, der bevarer byens træværk.

Efter de arbejdende værksteder er der byvandring, hvor vi kigger på noget af byens finurlige træværk.

Mødested: på sydsiden af Dragør Museum

Program

Kl. 11–13.30: Arbejdende værksteder foran Dragør Museum.

Kl. 14–15: Byvandring.

Alle er velkomne til at kigge forbi og gå med.