Vision for Museum Amager

Dette strateginotat indeholder de overordnede sigtelinjer i Museums Amagers strategi 2016-19.

Der opereres med fem sigtelinjer, hvoraf de tre er publikumsrettede mens den fjerde og femte er rettet mod faglig konsolidering og en styrkelse af museets ressourcegrundlag:

1. Ny fortælling af historien om udviklingen af livsformerne på Amager. Fokus på at skabe sammenhæng mellem de genstandsområder de forskelige museer arbejder med. De små historier skal bindes sammen til en sammenhængende større historie om udviklingen

2. Det levende museum. Museerne skal arbejde med at levendegøre deres fortælling, således som det sker på Amagermuseet. Særligt fokus på at udvikle aktiviteter på vandet, der afspejler søfarten og lodseriets historie

3. Det digitale museum. Webfortællingen om livsformerne på Amager skal udvikles og digitale fortælleformer inddrages i museets formidling

4. Styrkelse af museets ressourcegrundlag gennem en bred vifte af aktiviteter

5. Styrkelse af den faglige opgavevaretagelse med særligt fokus på forskning og formidling

De fem sigtelinjer skal ses i forhold til Museets mission og vision:

- Mission: Museum Amager skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling bidrage til sikringen af Danmarks kulturarv. Museet skal aktualisere og tilgængeliggøre viden om kulturarven og udvikle anvendelsen af den for brugere og samfund. Museets ansvarsområde er primært knyttet til Amager som kulturhistorisk genstandsfelt

- Vision: Museum Amager vil skabe en dynamisk, sammenhængende, levende og interaktiv fortælling om livsformer på Amager gennem tiderne. En fortælling som styrker identitet, lokalt engagement og udvikling

Til de fem strategiske sigtelinjer føjer sig en række opgaver, der er iværksat i 2015 og påregnes gennemført i strategiperiodens begyndelse: Tydeliggørelse af museets faglige profil og strategiske grundlag, nytænkning af museets organisation og ledelsesstruktur, herunder samarbejdet med de mange frivillige og museumsforeningerne. Desuden må strategien fokusere på udvidet med samarbejde med andre museer, andre relevante institutioner og virksomheder.

Baggrund

Museets strategiske satsninger skal ses i forhold til tre sæt af faktorer. Den ene er Kulturstyrelsens kvalitetsvurderinger, gennemført i 2008 og igen i 2015, der lægger op til en række konsolideringer af driften med anbefalinger, der afspejles i flere af de strategiske sigtelinjer der arbejdes med. Kulturstyrelsens rapporter giver den samlede karakter ”mindre tilfredsstilende”. Konsolideringerne skal forbedre denne karakter til ”tilfredsstillende”. Det indebærer bl.a. at økonomien skal konsolideres, bygningsmassen trimmes, samlingsarbejdet og sammenhæng imellem de forskellige dele styrkes, formidling og forskning udvikles. Det indebærer også at der skal findes besparelser, forretningsdriften skal styrkes, samt en intensivering af ansøgninger om fonds - og puljemidler. Bygninger, der ikke er af primær værdi som fast kulturarv for museets profil, kan lejes ud hvis der kan findes fagligt ansvarlige modeller, og enkelte bygninger kan i princippet tænkes solgt. 

Kvalitetsvurderingen hænger tæt sammen med det andet sæt af faktorer, der vedrører de lovgivningsmæssige rammer for museumsdriften. Med vedtagelsen af ny museumslov i 2013 blev de faglige krav til statsanerkendelse strammet i forhold til samlings- og indsamlingsopgaverne, formidling og forskning og professionel drift. Statsanerkendelsen er en forudsætning for statsligt tilskud, og denne anerkendelse er baseret på kvalitetsvurderingen. Et resultat af de senere års skærpede statslige krav til museerne er en lang række af fusioner især indenfor de kulturhistoriske museer, således som tilfældet også har været i Dragør. I forlængelse af de lovgivningsmæssige rammer kan de politiske ønsker fra Dragør kommune, som er museets største tilskudsgiver, henregnes. Her er ønsket et velkonsolideret, professionelt museum, der udvider sin kontakt til partnere over en bred kam, og sikrer en formidling, der fungerer i forhold til skoler og andre brugere.

Det tredje sæt af faktorer er knyttet til den samfundsmæssige udvikling i almindelighed og den digitale udvikling i særdeleshed. Kulturhistoriske museer er i dag i en radikalt anderledes situation end for 15 år siden. Det digitale formidlingspotentiale er foldet betydeligt ud i en række museer, som f.eks. Moesgaard. Det skaber et forventningspres og gør opdatering af udstillinger og websites helt nødvendig. Nye kulturvaner, voldsom konkurrence, stigende krav til hvad publikum vil bruge tid på er tydelige udviklingstræk. Især er oplevelsesaspektet, inddragelse af publikum og det interaktive stærke træk i ny formidling. Det må Museum Amager også leve op til.

Strategiens funktionsrammer: Strategien gælder for en fireårs periode. De udstukne hovedretninger for de strategiske indsatsområder er retningsgivende. Der arbejdes med dynamiske handlingsplaner for max et år af gangen, der følger op på strategien med den nødvendige fleksibilitet.