Dyr på Amagermuseet

Hvad er en gård uden dyr? På Amagermuseet medvirker dyrene til at skabe liv og atmosfære på de gamle gårde. Dyrene er på museet fra maj til oktober og børn og voksne kan komme helt tæt på besætningen og følge hverdagen. Dyrene er børnevenlige men skal naturlig behandles med respekt. Gæs i flok hvæser, men de er heldigvis ufarlige!

I juli hjælper børnene vores dyrepasser med at holde styr på folde og hønsehus. Det er sjovt!

Besætningen varierer, men består normalt af følgende dyr:  

Høns

 

Kaniner 

Museets kaniner er flyttet ind i det gamle svinehus, så nu har kaninerne mulighed for at være ude og inde. Pluk lidt mælkebøtteblade til dem og sæt dig stille i deres udeområde, så kommer de hen til dig. Det kræver lidt tålmodighed! I kaninhuset er der to kaniner med lange ører. 

Får

Museet har får og lam gående på den store fold sammen med gæssene. Fårene er af racen hvidhovedet Marskfår og er et stort får med hvidt hoved og hvid uld. Fåret har uld på både hoved og ben, samt et tykt uldlag på bugen. De har som regel lange haler.

Oprindeligt var de danske får korthalede ligesom fårene i det øvrige Skandinavien, men allerede tilbage i 1600-tallet fik den danske fårebestand dog tilført fremmed blod af den langhalede europæiske type. Racen betragtes som en oprindelig dansk husdyrrace.

Avl:

Et får er drægtig i ca. 150 dage og slægter derved geden meget på. Fårene får, ligesom gederne, mellem 1 til 4 lam pr. læmning. Lammene vejer typisk mellem 5-7 kg ved fødsel og tager hurtigt på. Et udvokset marskfår vejer mellem 75-85 kg, dog kan en vædder komme op på 85-110 kg.

I gennemsnit er fårene 75 cm høje.

Uld:

Man klipper fårene 1-2 gange årligt og får derved 4-6 kg uld pr. får.

Et Hvidhovedet Marskfår producerer forholdsvis god uld, som er fremragende til at strikke med.

Vores får:

Sasha (øremærke 513) er 2 år gammel og er mor til lammene Sally og Simone.

Shirley (øremærke 420) er også 2 år gammel og er mor til Simon og Søren.

Fårene elsker at ligge i skyggen, når det er varmt, og de er meget madgade.

Deres foder består af græs, hø, korn og mineraler.

Gæs

Gåsen forbindes ofte med Dragør. Gæssene blev hvert forår fragtet med båd til Saltholm. Om efteråret kom de tilbage og gik frit rundt i gaderne i Dragør. De havde nogle kendetegn, så hver ejer kunne hente (og slagte) deres dyr, når det passede dem. Der findes stadig gåselemme (lidt større end kattelemme) mellem nogle af husene i Dragør. Om vinteren tog man gæssene ind i køkkenet, hvor de fik reder i de såkaldte gåsebænke. 

Den danske landgås er en middelstor gås, der ligner den vilde grågås, man kan se i naturen. Den er grå med hvid bug og gump. Næb og fødder er kraftig orange eller gule.

Gæs er meget årvågne og opmærksomme. Nogle steder har man holdt gæs som vagtdyr, da de med deres meget højlydte skræppen kunne advare, hvis der var ubudne gæster på færde. Gå en tur langs museets gåsefold, så forstår du hvorfor!