Dyr på Amagermuseet

Hvad er en gård uden dyr? På Amagermuseet medvirker dyrene til at skabe liv og atmosfære på de gamle gårde. Dyrene er på museet fra maj til oktober og børn og voksne kan komme helt tæt på besætningen og følge hverdagen. Dyrene er børnevenlige men skal naturlig behandles med respekt. Gæs i flok hvæser, men de er heldigvis ufarlige!

I juli hjælper børnene vores dyrepasser med at holde styr på folde og hønsehus. Det er sjovt!

Besætningen varierer, men består normalt af følgende dyr: 

Geder
Gederne er af ”Dansk landrace” og kan føre sine aner helt tilbage til de første geder i Danmark for ca. 6000 år siden. Det er en hårdfør ged, som har haft let ved at tilpasse sig det danske klima. I dag er racen truet, og der er både fra staten og private hobbyavlere igangsat et systematisk avlsarbejde for at bevare den.

Amagermuseets to gedekid blev født i 2014 og er derfor stadig i voksealderen. Gederne er kælne og vil gerne klappes. Vær rolig og tålmodig når du er i folden, hvis du løber rundt og råber, bliver gederne bange og utrygge.

Høns
Amagermuseets høns er af racen ”Dansk landrace”, som er en af verdens ældste hønseracer og kan dateres helt tilbage til jernalderen. Høns er blevet avlet på kryds og tværs gennem generationer, og derfor er høns af gamle rene racer, som ”Dansk landrace”, en sjældenhed i dag. Den danske landrace, som vi kender den i dag, findes i et væld af varianter, som har hvert deres navn. F.eks hedder de sorte landhøns ofte ”Smedehøns” og de lavbenede hedder ”Luttehøns”. 

De kommer dog oprindeligt alle fra samme race. Varianterne kan også have forskellige farver og kropsbygning. ”Luttehøns har kortere ben, næsten som dværgvækst. De lavbenede høns kaldes også for ”krybere”, netop på grund af deres krybende, vraltende gang.

Museet har fem sølvhalsede høner gående i hønsegården.

Landracehønsene deler hønsegården med fire flotte tværstribede ”skovhøns” og fire ”Grünleger”-høns. ”Grünleger” har den anderledes egenskab, at de helt naturligt lægger grønne æg.

Kaniner 
”Dværgvædder-kaninen” er fremavlet af en hollandsk mand ved navn Adrian de Cock fra Tilburg i Holland. Han ønskede at fremavle en Fransk Vædder i miniudgave. Det tog ham flere mislykkede forsøg og næsten 10 år, men til sidst fandt han frem til den kanin, vi har i dag. Dværgvædderen vejer mellem 1400-1900 gram og har de karakteristiske hængeører. De er kendt for at have et dejligt roligt sind, være lærenemme, samt at være meget tolerante. Museet har, ud over de to Dværgvædder-kaniner, to ”Løvehoved-kaniner”.

Museets kaniner er flyttet ind i det gamle svinehus, så nu har kaninerne mulighed for at være ude og inde. Pluk lidt mælkebøtteblade til dem og sæt dig stille i deres udeområde, så kommer de hen til dig. Det kræver lidt tålmodighed!

Får

Museet har får og lam gående på den store fold sammen med gæssene.

Gæs
Gåsen forbindes ofte med Dragør. Gæssene blev hvert forår fragtet med båd til Saltholm. Om efteråret kom de tilbage og gik frit rundt i gaderne i Dragør. De havde nogle kendetegn, så hver ejer kunne hente (og slagte) deres dyr, når det passede dem. Der findes stadig gåselemme (lidt større end kattelemme) mellem nogle af husene i Dragør. Om vinteren tog man gæssene ind i køkkenet, hvor de fik reder i de såkaldte gåsebænke. 

Den danske landgås er en middelstor gås, der ligner den vilde grågås, man kan se i naturen. Den er grå med hvid bug og gump. Næb og fødder er kraftig orange eller gule.

Gæs er meget årvågne og opmærksomme. Nogle steder har man holdt gæs som vagtdyr, da de med deres meget højlydte skræppen kunne advare, hvis der var ubudne gæster på færde. Gå en tur langs museets gåsefold, så forstår du hvorfor!