Lodsens Dag

Lørdag 29. juli kl. 11-17

Et gratis arrangement for hele familien.

Lodsens dag på Dragør havn

Lørdag den 29. juli rykker de frivillige fra Danmarks Lodsmuseum igen ud på havnepladsen for at fortælle om lodsernes verden før og nu.

Amagerlands Jagthornsblæsere spiller fanfare fra lodstårnet kl. 12:00. 

I løbet af eftermiddagen kan børn og voksne deltage i de mange spændende aktiviteter:

Løfte et anker, gå på skattejagt, navigere et skib på en havnemodel, knytte nøgleringe, male deres egen lodsbådsmodel, morse og hejse lodsflag på lodsbåden, lave et lodsflag, gå på opdagelse i udstillingen med gamle søkort, se film om lodsens arbejde, tage en "sejltur" med den nye simulator og prøve lykken i fiskedammen og vinde fine præmier.

Der er også plads til en snak om de mange skibe, der passerer Øresund, og om hvor vanskeligt et farvand, Øresund egentlig er at sejle i. Lodserne har gennem tiden reddet mange skibe fra forlis, og lodsmuseumsforeningens frivillige er gode for en historie eller to om sejladsen på sundet.

Imens er der gratis adgang til Danmarks Lodsmuseum

Vi glæder os til at tage imod rigtig mange sommerglade familier.