Jul på Amagermuseet

Juleudstilling
(18. november -  17. december: tirsdag- søndag kl. 12-16)

På den gamle museumsgård emmer der af historisk julenostalgi. Du kan opleve juleskikke, som du kender fra barndommens jul, men også glemte skikke, der er forsvundet i takt med tiden...  Her er de mange stuer pyntet op med hvert sit tema. Oplev julen hos Christian 2 på Amagertorv. Kom i julestemning i Dirch Jansen stuen, hvor temaet er højt fra træets grønne top. Hvordan mon den svenske tjenestepige Alma har pyntet op? Nyd synet af de lækre kager hos Bager Ibsen og mærk stemningen til juletræsfesterne i storstuen. Pastor Timms dukketeater bliver også vist frem i julen. Drej lykke(h)julet og læs en lokalhistorisk julehistorie på træet.

Nissesporjagt

Museets nisse har mistet alt sit tøj og er nu helt nøgen og gemmer sig et rigtig godt sted, hvor ingen kan finde ham. Kan du hjælpe ham med at finde tøjet og være med til at sørge for det bliver jul i år? Husk at holde øje med de grønne snore.

Café

I caféen serveres der lune æbleskiver og varm gløgg, og som noget nyt, servers der i hverdagene også tarteletter med hjemmelavet fyld.