Jul på Amagermuseet

Juleudstilling

På den gamle museumsgård emmer der af historisk julenostalgi. De mange stuer er hyggeligt pyntet op efter alle kunstens regler. Du kan opleve juleskikke, som du kender det fra barndommens jul, men også opleve glemte juleskikke, der er forsvundet i takt med at nye skikke er kommet til. 

I storstuen er nisserne flyttet ind i brød- og kagebageriet - hvor mange er der mon? Og hvad laver det mærkelige gedebukkevæsen midt i stuen?  

I Dirch Jansen stuen er temaet "Højt fra træets grønne top". Her er der pyntet op til jul i 1840'erne. Der er kommet juletræ i stuen med spiseligt pynt, og i toppen af træet sidder nissen, og på bordet ligger gåsestegen klar til at blive fortæret af familien. 

I Dragørstuen holdes der jul som hos Einar Larsen i 1943. Han ejede kutteren Elisabeth K571, som han sejlede jøder i sikkerhed i i Sverige i oktober 1943. I stuen vises den sidste jul han holdt i Dragør, inden han selv måtte flygte til Sverige i 1944. 

I malerisalen er der glimt af juletræets historie og et juletog. 

I caféen serveres der lune æbleskiver med varm gløgg. 

For børnene er der nissesporjagt. Kan du finde nissens forsvundne tøj?

Læs Dragør Nyts omtale af juleudstillingen her

 

Museum Amager følger naturligvis myndighedernes anbefalinger vedrørende COVID-19.

Der kan forekomme ændringer med kort varsel omkring museets åbningstid. Disse ændringer vil blive opdateret på hjemmesiden og på museets facebookside.

OBS: Fra den 29. oktober 2020 skal alle gæster bære mundbind indendørs, når de besøger de museer, der er tilknyttede Museum Amager.

Udenfor er det valgfrit med mindre man vil sidde i teltet, så gælder samme regler som på restauranter.


Filmen er fra 2011