Fastelavn

 

Amagers stolte fastelavnstrationer kan føres helt tilbage til de gamle hollændere, som kom til Amager i 1500-tallet. Hollænderne bragte deres skikke med sig, og snart blev den festlige tøndeslagning til hest med skålsange og punch kendt i hele landet. Dengang var tøndeslagning kun for de voksne, ja den var faktisk kun for de voksne mænd! 

Idag er fastelavn en børnefest, hvor vi klæder os ud, slår katten af tønden og pynter fastelavnsris og spiser fastelavnsboller. 

 

 

Udover det gængse fastelavnsarrangement kan Amagermueets gæster også få et interessant indblik i de gamle fastelavnstraditioner.

I museet sidder Bo Kratholm for eksempel og maler den fastelavnstønde, som skal slås ned fastelavnsmandag. Udsmykningen er den samme hver år, og farverne symboliserer det hollandske kongehus.

Fastelavnsrytterne forbereder deres tur, og de lægger vejen forbi Amagermuseet, så rytterne på traditionelvis skåler med museets leder, Søren Mentz. En hest bliver tilbage på museet, så gæsterne kan se hvordan den bliver pyntet. Det er også lejlighed til at se det helt specielle og flot dekorerede seletøj (snekketøj), fastelavnsrytterne har. Interesserede kan købe et glaspunch i museumscaféen og selv smage den traditionelle varme amagerpunch. Det er flydende kulturhistorie! Caféen tilbyder også lune æbleskiver, kager, samt kolde og varme drikke.  

 

 

I Store Magleby var fastelavnsmandag den vigtigste dag på året, hvor gårdsejerne demonstrerede deres samfundsposition. Siden 1870'erne har Foreningen Vennekredsen organiseret fastelavn, og de holder fast i den oprindelige tradtion. Der bliver ikke ændret på noget, og derfor er der stadigvæk ikke kvindelige fastelavnsryttere i Store Magleby.

 

 

I 2020 falder Fastelavnsmandag den 24. februar. I løbet af dagen besøger fastelavnstoget de oprindelige hollændergårde. Omkring klokken 16. rytterne til Hovedgaden. De slår katten af tønden til hest foran Amagermuseet. Den hollandske ambassadør overværer tøndeslagningen og overrækker vinderen sin præmie. Derefter samles rytterne på Amagermuseets gårdsplads og skåler med museets repræsentanter og hilser på ambassadøren. 

Det er levende kulturhistorie, som tilskuerne er vidne til. Man føler sig hensat til dengang Danmark var et statisk bondesamfund, hvor traditionerne formede årets gang. I det tradtionelle bondesamfund dyrkede man det forudsigelige, og der blev ikke lavet om på tingene. Sådan er det ikke længere. Det moderne liv behøver ikke at være forudsigeligt. Hvad skal vi med fastelavn, når vi også fejrer halloween?

Fastelavnsmandag er således en tidslomme, hvor vi kan forholde os til fortiden på fortidens præmisser.