Fastelavn (forberedelse)

Fastelavn er så en væsentlig en tradtion, at Amagermuseet fejrer den to gange. 

Søndag den 8. februar står i børnernes tegn, mens fastelavnsmandag den 16. februar er der tøndeslagning kun for voksne - og heste!  

Den 16. februar afholdes der fastelavn i St. Magleby, hvor der rides til tønden på Hovedgaden kl. 16. Inden rytterne kan ride af sted om morgenen og rundt på visit i St. Magleby og Dragør er der nogle forberedelser, der skal ordnes. Alt skal gå rigtigt til, for at traditionerne bliver holdt i hævd. Den 8. februar kan du på Amagermuseet opleve forberedelserne og lære mere om fastelavn på Amager. Derudover er der workshop for børn og tøndeslagning o.m.m.

Forberedelserne finder sted søndag den 8. februar kl. 12-16

På Amagermuseet arrangerer vi en workshop, hvor børnene kan pynte fastelavnsris, dekorere en fastelavnsbolle med farvestrålende glasur. Vi slår naturligvis også katten af tønden. 

Dagens arrangement indeholder bl.a.: 

  • 12:45 - Fastelavnsrytterne besøger Amagermuseet.
  • 13:00 - Hest blive pyntet med traditionelle bånd og fletninger. 
  • 14:00 - Tøndeslagning for store og små. 
  • Workshop med fastelavnsris og fastelavnsboller.
  • Fastelavnstønden dekoreres smukt til fastelavnsmandag.
  • To små piger bliver klædt på som fastelavnsbrude.
  • Børn pynter cykel og forbereder sig til børnenes "cykelfastelavn"
  • Besøg museumscaféen til en kop kaffe, varm chokolade og et par æbleskiver.
  • Nyd et glas ægte Amager-punch.  
  • Oplev museets spændende lokalhistoriske udstillinger. 
  • Få et indblik i de gamle fastelavnstraditioner.

Entré 65 kr. pr. voksen. Gratis entré for børn under 18 år.

Workshop'en koster 35 kr. pr. barn.  

Dagen er arrangeret af Amagermuseets venner