"Din og Min fastelavn" & "Amagerdragt"

Gamle traditioner i Dragør - Fastelavn og amagerdragt

Fejringen af fastelavn er en gammel tradition i Store Magleby og Dragør. Oprindeligt fejrede hollænderbønderne i Store Magleby fastelavn med tøndeslagning til hest. Gårdejerne red i optog og besøgte hinandens gårde. De sang skålsange og drak punch. Derefter red det til tønden og sluttede dagen af med fest og dans. I mange år bar fastelavn i Dragør præg af karnevalsoptog med pyntede vogne og folk i kostumer. Det var en folkefest, arrangeret af forskellige lokale foreninger. I flere perioder blev fastelavn slet ikke fejret. Traditionerne er forskellige og formidles af ”Foreningen Vennekredsen” i Store Magleby og ”Fastelavnsforeningen af 1970” i Dragør.

Et af Nordgårds udstillingsrum fortæller om de forskellige traditioner. Der er gamle filmklip fra Dragør og et interessant interview med de to foreningsformænd, som fortæller om det gode og venskabelige forhold der er mellem dem.

I det følgende rum har fokus på amagerdragten. Indretningen er lavet i forbindelse med ombygningen af dragt- og fastelavnsudstillingen på Gammelgård.