- Efterårsferie på Amagermuseet

I efterårsferien kan man besøge Amagermuseet og få en lærerig, sjov og ikke mindst hyggelig museumsoplevelse for hele familien. Fra lørdag d. 10. oktober til søndag d. 18. oktober har Amagermuseet fokus på livet på landet for 100 år siden og klargøringen af vinterforrådet. Der skal fodres dyr, samles forråd, mostes, slagtes og ikke mindst smages, så alt er klar til den kolde tid. Derudover får museet også besøg af et omrejsende dukketeater og en næsten 100 år gammel brandbil, samtidig med, at der vil være byvandringer og lokalhistoriske oplæg. Aktiviteterne er naturligvis nøje afstemt med sundhedsmyndighedernes retningslinjer, så alle kan have en god museumsoplevelse. Museet har åbent fra 12:00 til 16:00 hele efterårsferien. Der er forskellige aktiviteter hver dag, så kig på ugeprogrammet herunder og på museets hjemmeside - https://museumamager.dk/index.php?id=25 - forud for jeres besøg.

Mandag 12. oktober
12:00 – 16:00 – Kørsel med historisk brandbil
13:00 – Slagte høne
14:00 – Besøg den gamle brandstation
14:45 – Fodre geder
15:15 – Fodre grise
Hele dagen
- Samle og moste æbler – der er naturligvis smagsprøver
- Suppekøkken – suppe lavet på egne høns
- Rottejagt – hør om skadedyr i gamle dage
- Grøntsagsquiz – kan du gætte hvad der sælges?
- Efterårssporjagt – vinterforrådet skal i hus
- Gårdsalg i torveboden
- Håndarbejde
- Besøg køkkenhaven
- Besøg udstillingerne og de gamle stuer
- Fotoudstillingen "Stemmer fra Amar"
- Køb kaffe, kakao og hjemmebagt kage i caféen