- Sommerferie oplevelser på Amagermuseet

Sommerferieoplevelser på Amagermuseet

7. juli-2. august kl. 12-16 (lukket mandag)

På trods af tidens særlige omstændigheder står Amagermuseet klar til at åbne dørene for et brag af en sjov og lærerig sommersæson fra den 7. juli til og med den 2. august (lukket mandage).

På museumsgårdene i Store Magleby er der udstillinger om Amagers farverige historie og på turen rundt på de flere hundrede år gamle gårde kan museumsgæsterne tale med museumsværterne, som står klar med sjove opgaver og aktiviteter – og naturligvis godt med håndsprit:

- I sommerkøkkenet er der en dejlig duft af frisk bagværk. Mon ikke madmor har nogle opgaver, der kan belønnes med pandekager eller andre lækkerier?

- Hjælp karlen og tjenestepigen med naboens uvorne unger. De har gemt fru Jansens ting. Kan I hjælpe med at finde dem inden fru Jansen kommer hjem fra Grønttorvet?

- Vasketøjskurven er fyldt til randen med snavset vasketøj, der trænger til en tur på vaskebrættet eller i vaskevuggen. Det er hårdt arbejde, der kræver godt med kræfter.

- Mød de søde geder og grise, der går og hygger sig i deres indhegninger. Hvis man er sød kan man få lov til at komme ind og hilse på dem.

- Husk til sidst at have de gode manerer på plads og husk at hilse høfligt med hatten eller neje for fruen eller herren. Ellers skal den venlige skolemester nok lære jer det, så vi kan have en god dag med sjove fælles oplevelser på god afstand.

Byvandring: 

- Som en del af dit besøg på Amagermuseet, kan du tirsdag, torsdag og lørdag få en gratis byvandring i Store Magleby.

Den velbevarede landsby var engang én af Danmarks største og bærer stadig præg af, at bønder har dyrket jorden på Amager i mange hundrede år.

Store Magleby har en helt særlig historie, fordi dens beboere i århundreder var efterkommere af de hollandske bønder, der kom hertil for 500 år siden.

Byvandringen gennem Store Magleby starter kl. 14.45 ved museets billetsalg på Nordgård og varer ca. 45 minutter.

Regeringens sommerpakke betyder, at vi kan halvere prisen på entrébilletten til Amagermuseet fra 1. juli til og med 9. august 2020.

Voksne: 35 kr.

Børn og unge under 18 år: gratis adgang.

INSTITUTIONER SKAL MELDE DERES ANKOMST PÅ FORHÅND: RING 30 10 88 64 eller send en mail på skoletjeneste@museumamager.dk

For øvrige åbningstider se museets hjemmeside