Julemarked på Amagermuseet

JULEMARKED PÅ AMAGERMUSEET

Amagermuseet afholder i år sit traditionelle julemarked hen over to weekender – den 21.- 22. november, og 28.- 29. november. Som altid har det hyggelige julemarked masser af julevarer, hjemmebagte småkager og julepynt, og der vil være hjemmelavede æbleskiver og kandiserede æbler, samt juleudstillinger på den gamle museumsgård. Der er dømt julestemning som i de gode gamle dage – nu med god afstand. 

Alle skal købe billet på forhånd

Til dette års julemarked vil det være nødvendigt at købe billet på forhånd, for at vi kan holde styr på hvor mange der bliver lukket ind på julemarkedet. Der vil blive sat 200 billetter til salg per dag – fordelt på tidsrummene 12:00-14:00 og 14:00-16:00. Billetterne bliver sat til salg online, så hold øje med Facebook og museets hjemmeside for yderligere information. Det vil være påkrævet ALLE der vil ind på julemarkedet, at de kan fremvise gyldig billet ved indgangen. Det gælder voksne, børn i alle aldre samt medlemmer af diverse museumsforeninger og frivilliggrupper. Alle gæster skal købe billet forud for besøget, så vi kan sørge for et hyggeligt og sikkert julemarked, der lever op til alle sundhedsmyndighedernes gældende retningslinjer vedrørende Covid-19.