Renoveringen af Dragør Museum

Renoveringen er muliggjort takket være økonomisk støtte fra:

A.P. Møller Fonden

Dragør Kommune

Arven efter Leise Blaes Schmidt

 

Ombygningen omhandler i hovedtræk følgende:

Stillads og byggeplads m.v.

Nedtagning og deponering af tagsten.

Nedtagning og bortskaffelse af lægter defekt isolering og øvrigt affald i skunkrum.

Støvsugning af hele tagkonstruktionen, skunkrum mv.

Løse sten i murkronen mures fast og filtses.

Skorsten repareres og kalkes.

Tilpasning af de murede flunke i forhold til taget der løftes 70 mm.

Kvistfronte og flunke istandsættes og kalkes.

Udskiftning af råd og svampeskadet tømmerkonstruktioner.

Etablering af nye skalke der er tilpasset undertaget.

Isolering mellem spær og skunk.

Opretning af spær hvor spærene forskyder sig mere end 5 cm.

Nyt fast undertag m. hvl.pl. brædder, undertagspap, afstandsliste og lægter.

Oplægning af eksisterende teglstensbelægning, nye rygninger, incl. dækning af grater.

Nye zinkskotrender ved kviste.

Nye zinkplatter ved kviste.

Nye zinkfodblik.

Klemlister til fastgørelse af undertag til murværk under indmurede tegl.

Istandsættelse af alle vinduer og døre.

5 tavl nedtages og genindmures.

5 stolpeender repareres med nyt egetømmer.

Soklen eftergås for løst puds og tjæres.

Etablering af beslag til højvandsskot ved begge døre.

Indvendige arbejder

Demontering til genmontering af alle gulve i stueetagen

Udgravning undergulv i stueetagen. Der afgraves 40 cm i hele bygningens udstrækning.

Tilretning af syldstenssokkel på indersiden

Etablering af kapillarbrydende isoleringslag, 100 mm armeret beton.

Etablering af strøgulv med gulvvarme lagt i aluminiums varmefordelingsplader.

De demonterede gulve genmonteres efter afrensning og klargøring

1. Sal

Demontering af blændgulv på 1. sal.

Udlægning af strøer, isolering og gulvvarme

Nyt plankegulv lev. og monteres

Isolering og opbygning af lav skunkvæg langs langsider.

Lev. og montering af diverse fodlister og øvrige lister

VVS

Etablering af luft til vand varmepumpe i toiletbygning

Optagning af brosten og øvrig belægning samt opgravning af rende 60 cm dyb

Nedlægning af præisoleret varmerør

Etablering af varmefordelings central under trappe i museumsbygning.

Trækning af rør og etablering gulvvarme i stueetage og på 1. sal.

Montering af hudevad radiatorer ved indgangsdøre.

EL

Tilslutning samt lev. og montering af styresystem til luft til vand varmepumpe

Lev og lægning af kabel mellem varmepumpe og museumsbygning (sammen med varmeledning)

Ny tavle leveres og monteres under trappe

Nyt komplet el system.

Lev. Og montering af alamsystem med sikring af alle vinduer og døre.

Tagsten

De eksisterende tagsten nedtages forsigtigt og genanvendes. Stenene oplægges så de ligger i rette og lige baner, og alle sten bindes med galvaniserede bindere jf. nugældende regler. Suppleringssten skal være magen til de eksisterende og hvis de kan findes brugte må disse anvendes på betingelse af at de ligner de eksisterende sten og er i tilsvarende stand. Tagstenene oplægges efter de gældende regler i henhold til fastgørelse mv. Tagstenene oplægges i lige rækker og tilpasses således at der kun anvendes hele sten. Stenene oplægges efter snor så pænt som muligt. Der foretages en inddeling for oven og for neden og stenene fordeles således at der ingen steder forekommer klippede sten. Murer aftaler nøje lægteafstand med tømrer. Arbejdet må tilrettelægges så godt ved tagvinduer, at der bliver tilstrækkelig med sten, som passer til disse.

Rygning

Rygningsstenene oplægges således at samlingerne vender den samme retning som de nuværende rygninger. Så vidt mulig afsluttes med den høje del ved skorstene, så vandet løber væk fra skorstenene. Rygningsstenene fordeles så de ikke afsluttes i gavle, valme eller ved skorstene med klippede rygningssten. Stenene vandes og udkastes med grus og cement og skal tørre min. 3 dage før oplægning. Stenene oplægges i mørtel KC 35/65/650 0-2 mm og der forskælles samtidigt. Stenene bindes med plastbelagt kobbertråd (ledning) som lægges ned i mørtelen. Stenene må ikke sømmes ned I ryglægten, idet der derved bliver risiko for at stenene knækker.

Skotrender

Stenene skæres pænt og lige langs skotrenden. Skæringen skal være uden slag og bugter. Små sten kan evt., limes til store sten med silikonelim eller fuge for at lette arbejdet. Skotrender lægges traditionelt. Stenene skrues fast med varmtforzinkede eller rustfri skruer som ikke må skrues i blikkenslagerens inddækning eller skotrendelægten. Stenene lægges med den skårne kant 30 mm fra skotrendelægten. Hvor stenene ikke kan bindes med galvaniserede bindere, skrues stenene til lægterne med rust og syrefaste skruer. Hullet til skruen skal være så stort at der er plads til at stenen kan bevæge sig lidt. Det accepteres at små stykker af stenene limes til de store sten med silikonefuge. Langs kanter bindes alle sten og ellers bindes hver anden.

Forskælling

Forskællingens beskæring aftales med tilsynet, så beskæring til gratsten og tagsten er aftalt før arbejdet påbegyndes. Ligeledes aftales vinklen på forskællingen. Murer skal påregne at forskællingen beskæres op under rygningsstenene så disse danner en drypkant, således at vand fra tagstenen kan dryppe af i stedet for et trænge ind bag forskellingen. Forskellingens overflade glittes.

Ommuring af tavl

Tavl der er skudt ud nedtages med forsigtighed og stenene renses til genbrug. Om nødvendigt suppleres med sten magen til. Tavlene må ikke fremstå for fine eller rette, men ligne de øvrige tavl når de er opmuret. Tavlene filtses og kalkes. Som bundbehandling kalkes to gange med sandkalk. Det må påregnes at der skal skiftes nogle stolpeender.

Sokkel

Soklen afrenses for løst puds, repareres og soklen tjæres. Soklen bestå af kampesten der er delvist tilhuggede på facadesiden. På indvendig side kan stenene stikke ind i bygningen. Det må påregnes at den indvendige side skal reguleres for at få plads til isolering og betondæk.

Kalkning

Hele bygningen kalkes efter en grundig afrensning af gl. maling,

Terrændæk

Efter trægulvet er fjernet skal MU udgrave dækket. Det må påregnes at der skal udgraves 50 cm i dybden. Sokkelsten afrenses for jord og løst mørtel kradses ud af fugerne og alle sokkelsten spækkes og fuges med cementmørtel inden stenene hugges eller skæres. Efter udgravning oprettes med 5 cm grus der trækkes af så der er fuld understøtning under Sundolitt pladerne. 100 mm armeret betonlag støbes og afrettes vandret og plant med et max udsving på +- 5 mm.