Skipperbyens dag
Ses vi på Dragør Havn lørdag den 29. august kl. 11-16?
Tag hele familien under armen, og besøg Skipperbyens Dag 2026, som er et arrangement for børn og barnlige sjæle.
For 4. år i træk vil Dragørs stemningsfulde havn summe af liv, når vi levendegør og formidler en del af byens spændende historie med vægt på skipperne og deres familiers liv og hverdag i starten af 1900-tallet.

Aktiviteter for hele familien
Der vil være aktiviteter og oplevelser, som for eksempel: byg og mal dit eget lille Dragør hus i træ, bind knob som en ægte søulk, gå på skattejagt, lær at væve, brodere og vaske tøj på gammeldags manér, og meget meget mere.
Vi får igen besøg af Nyhavns Skipperlaug, så det inderste havnebassin vil være fuld af smukke gamle træskibe, som man kan gå ombord i. En enestående mulighed for, at få tjæreduft i næsen og røverhistorier i ørene.

Mød Kaptajn Jeppesen Borg
Kaptajn Hans Jeppesen Borg (1872-1906) fik et oplevelsesrigt, men kort liv. Han “genopstår” på Skipperbyens Dag, hvor han vil fortælle om sine dramatiske år i Japan og Kina. Og den skæbnesvangre tur over Stillehavet…
Arrangementet er gratis, og alle er velkomne. Det vil være muligt, at købe mad og drikke til rimelige priser.
Kom og få en dejlig dag, der er stablet på benene af frivillige fra støtteforeningen Museum Amagers Venner.