Fastelavn er en særlig højtid på Amager. I St. Magleby, Dragør, Tømmerup og på Christianshavn bliver der slået til tønden af ryttere til hest. Det er et fantastisk flot arrangement, især den store traditionsrige fejring på Hovedgaden ved Amagermuseet, i St. Magleby. Fastelavnsmandag er der altid mange mennesker, der følger tøndeslagningen og bagefter hygger sig med varm punch og æbleskiver på museet.

Landet over, har der været mange forskellige lege og konkurrencer i forbindelse med fastelavn. På Amager hos efterkommerne af de hollandske indvandrere, der kom til landet i 1521, slog man katten af tønden til hest med lange spydstager. I tønden var der en levende kat. Rytterne skulle forsøge at støde bunden ud, så den indespærrede kat kunne slippe ud. Rytteren, der slog bunden ud blev Tøndekonge.

Desuden konkurrerede man om at trække hovedet af en gås. En levende gås blev hængt op i et reb mellem to pæle og dens hals blev smurt ind i grøn sæbe, så den var meget glat. Målet var, at rykke hovedet af gåsen og blive udråbt til Gåsekonge.

I løbet af 1800-tallet fik fastelavnsridningen den form, som den har i dag, med faste regler for forberedelse, påklædning, pyntning af hest m.m.

Fastelavnsrytterne red tidligere i deres amagerdragter. I dag rides i sorte bukser, sortbroderet vest med sølvknapper, hvid skjorte og høj hat med broderede hattebånd. Var rytteren gift, sad der et guldaks i hattebåndet, et sølvaks hvis rytteren var ugift.

Tøndestokken er lavet af asketræ. Den males i almuegrønt og rødt med guldbronze og sort hoved.

Tønden fremstilles specielt til tøndeslagning fra hesteryg. Den skal helst slås ned, så bunden falder først, derefter stavene, inden låget til sidst hænger tilbage. Tønden males i blå og røde farver med sølvbronzerede bånd og guldbronzerede franske liljer – det hollandske fyrstehus Oraniens farver. Tidligere var der en sølvbronzeret tønde til de ugifte mænd og en guldbronzeret tønde til de gifte.

Hestens udsmykning kræver mange timers arbejde. Halen flettes i tre til fem lange fletninger, der bindes op i en kronelignende roset, som pyntes med røde og hvide silkebånd. Manken pyntes ligeledes med fletninger og kunstige blomster. På hovedtøjets nakkerem sidder toppen, som også er pyntet med kunstige blomster. Den er lavet af træ, og har til formål at beskytte hestens nakke under tøndeslagningen. Seletøjet (ridetøj) er besat med snogepander – på Amager kaldet ”snekker” – en speciel slags snegle, som bliver fremstillet af en lille havsnegl, som lever i det Indiske Ocean. Til et ridetøj bruges der mellem 800 og 900 sneglehuse.

Dagen igennem rides i optog til udvalgte gårde. Forrest i optoget rider to fanebærere, som har ansvaret for at kende ruten, og som udbringer en skål alle de steder rytterne besøger. Der drikkes en speciel fastelavnspunch lavet på Amagerrom. Øverst på fanestangen sidder to rigt udskårne spidser. Disse spidser har i en betydelig større udgave oprindeligt siddet på mastetoppene på hollandske skibe.

Musikvognen kører lige bag efter flagmændene. I St. Magleby sidder de fem messingblæsere i en speciel musikvogn, som kun bruges i forbindelse med fastelavnsridningen.

Tøndeslagningen foregår i Hovedgaden i St. Magleby, tidligere kaldet ”Hollænderbyen”. Ved ankomsten til tønden, rider rytterne hen under den, men de med hatten i hånden synger ”Der er et yndigt land”. Rytterne rider derefter i fuld galop og slår med de tunge tøndestokke mod tønden indtil den sidste stav er faldet og tøndekongen dermed fundet.

Tøndekongen bliver nu kåret, og får en stor rød/hvid sløjfe bundet om venstre arm af årets tøndedronning. Der udbringes et leve for tøndekongen, og han rider nu i spidsen for optoget. I gamle dage blev tøndekongen skattefri et år. I dag er han forpligtet til at danse de tre første danse med tøndedronningen ved det efterfølgende bal, hvor han også for overrakt en pokal.

Tøndedronningen var altid tidligere byens ældste uforlovede pige. Den tradition er der ikke nogen, der kan holde styr på, så i dag tilfalder æren de unge piger i området på skift. Tøndedronningen bliver klædt i ungpigeudgaven af den lokale amagerdragt.