Omvisning på Amagermuseet

Et besøg på Amagermuseet fortæller om dagligliv i 1800-tallet for børn og voksne. Hvorfor mangler vandhanen i køkkenet? Hvorfor er sengetøjet i vuggen mørkeblåt? Hvorfor har dødedøren kun et håndtag? Og hvorfor er sengene så korte? Omvisningen foregår på den gamle gård, hvor eleverne får et indblik i tidligere tiders livsvilkår herunder sovevaner, hygiejne, overtro, børns leg og arbejde.

Formålet med forløbet er:

  • at give eleverne indblik i bondens liv på landet på en gård i St. Magleby.
  • at fortælle eleverne om gamle dage.
  • at eleverne får kendskab til børns vilkår i perioden.
  • at eleverne lærer stedet og personalet at kende i forhold til senere besøg.

Klassetrin: fra daginstitution til 9. klasse. 

Fag: Historie

Mål: Eleven kan perspektivere og debattere levevilkår i 1800 tallets landbosamfund.

Efter 4. klasse:

  • Eleven kan sammenligne tidlige tiders familie, slægt og fællesskaber med eget liv
  • Eleven kan beskrive ændringer i livsgrundlag og produktion
  • Eleven kan opnå viden om historie gennem brug af historiske scenarier.

Metode: Vekslen mellem oplæg og opgaver/diskussioner/historiske scenarier.

Varighed: 1 time.

Lokation: Amagermuseet.


Undervisningsmateriale

Til omvisningen er der udarbejdet et gratis aktivitetshæfte om dagligliv på landet. Det er målrettet 0. - 6. klasse og kan bruges som forberedelse og opsamling på museumsbesøget. Til aktivitetshæftet findes der også en lærervejledning.

Aktivitetshæftet kan hentes her.

Lærervejledningen kan hentes her.


Bestilling af forløb

Undervisningsforløbet kan bestilles ved at sende en mail til skoletjeneste@museumamager.dk med følgende information:

  • Navn på undervisningsforløb
  • Kontaktperson (navn og telefonnummer)
  • Navn på institution
  • Klassetrin og antal børn
  • Ønsket dato og tidspunkt for besøg

Pris

Forløbet er gratis for skoler fra Dragør og Tårnby kommune. For skoler uden for kommunen koster forløbet 300 kr.