Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler statistik ind til forbedring af din brugeroplevelse. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her
Fletter, floshatte og finurlige detaljer- de hollandske bønder forstod, at pynte sig og vise deres rigdom i deres overdådige dragter. Vidste du, at amagerdragten kunne fortælle om, hvad en persons status var? Og status, det var noget, som de dygtige amagerbønder gik op i! For de var ikke blot almindelig bøndere, men særlige udvalgte af kongen.
I undervisningsforløbet får eleverne viden om, hvilken rolle tøjet spillede for amagerbønderne, og hvordan de brugte det til at fremhæve rigdom og deres sociale status overfor andre. Dragterne blev et brand og levende reklame for københavnerne, når de skulle købe friske grøntsager på torvet.
Julius Exner malede amagerbønderne i deres flotte dragter. Motiverne blev populære, og efterhånden pyntede de i mange danske hjem. I undervisningsforløbet ser vi på malerierne og taler om og diskuterer, hvordan amagerbønderne fremstilles. Derefter går vi i dragtudstillingen og taler om de mange detaljer og symboler i dragten. Hvordan ser man mon, om det lille barn er en dreng eller pige, når alle små børn havde kjole på? Eller hvordan ser man, om pigen er gift eller ugift, eller om hun har fået børn? Og hvorfor er damen gemt helt væk med en underlig nederdel over hovedet?
Formålet med forløbet er:
Klassetrin: 2.-9. klasse (undervisningen er differentieret for indskoling, mellemtrin og udskoling).
Fag: Historie, håndværk og design.
Mål: At eleverne opnår kendskab til amagerbøndernes særlige kultur omkring deres påklædning.
Metode: Vekslen mellem oplæg og øvelser/opgaver/diskussioner.
Varighed: 1 time.
Lokation: Amagermuseet.
Undervisningsforløbet kan bestilles ved at sende en mail til skoletjeneste@museumamager.dk med følgende information:
Forløbet er gratis for skoler fra Dragør og Tårnby kommune. For skoler uden for kommunen koster forløbet 300 kr.