Dragør Museumsforening

- er støtteforening og sparringspartner for den selvejende institution Museum Amager. Herudover arbejder foreningen for at udbrede kendskabet til og brugen af Museum Amager, med særligt fokus på Dragør Museum, Mølsteds Atelier samt museumskutteren Elisabeth K571, lodsbåden Ravnen samt Isbåden

Bliv medlem og vær med til at bakke op om museets arbejde

Som medlem har du fri adgang til alle Museum Amagers afdelinger. Du modtager også Nyt fra Museum Amager tre gange om året med oversigt over museets og museumsforeningernes aktiviteter, samt eventuelle tilmeldingsfrister.

Et medlemskab koster kr. 125,- årligt. 

Har du lyst til at melde dig ind i museumsforeningen, så send en mail med navn og adresse til kasserer Thomas Maltesen e-mail: tm@prolon.dk – tlf.: 4015 1128

Foreningens aktivitetsudvalg består af: Helle Bjorholm, Hanne Bacher Bendtsen, Tobias Ameland Maltesen, Jens-Peter Hoe Lorentzen, Anna Borg og Henrik Gram Rasmussen

Som medlem af museumsforeningen kan du også være aktiv i Elisabethlauget, Modelskibslauget, Isbådslauget samt i Mølstedlauget

Læs evt. mere om Museumsforeningen i jubilæumsskrifterne:

Dragør Museumsforening 50 år - 1930-1980. Med bidrag af Gunvor Petersen, Birte Hjorth, Svend Jans, Marianne Therkildsen og Poul Dich.

Martin Hans Borg: Ren og klar skal Nutid føre Fortids Røst til Fremtids Øre. 1930 – Dragør Museumsforening – 2005.

Generalforening i Dragør Museumsforening afholdes årligt inden udgangen af marts måned og annonceres bl.a. i Dragør Nyt.

Medlemsaftener med spændende foredrag afholdes et par gange hvert efterår og vinter - som oftest i Havnepakhuset.

Skovturen den første søndag i september bringer medlemmerne vidt omkring til f.eks. interessante egnsmuseer, kunstmuseer eller historiske steder, der normalt ikke står øverst i erindringen, når man planlægger en søndagstur.


Bestyrelsen for Dragør Museum

Jens-Peter Hoe Lorentzen (formand)

Helle Bjorholm (næstformand)

Thomas Maltesen (kasserer)

Hanne Bendtsen (sekretær)

Carsten Maass

Erlan Holtehus

Jesper Paulsen

Henrik Gram Rasmussen

Suppleanter: Tobias Ameland Maltesen og Anna Borg Andersen

Beretning fra generalforsamling


Arrangementer

Små skibe - store historier ved Erlan Holtehus, modelskibsbygger.

Nordgård, Hovedgaden 4, Store Magleby, tirsdag d. 6. august kl. 16-17.30. For medlemmer.

Besøg på særudstillingen hvor Erlan fortæller om egne og andres modelskibe. Kulturarv i miniformat!

 

Skipperbyens Dag lørdag d. 31. august på Dragør Havn

Skipperbyens Dag - et familiearrangement. Lokalhistorien bliver levendegjort gennem aktiviteter og historisk formidling.

Foreløbigt program: Børnenes opgaver hjemme med mor; navigation som ny matros på fars barkskib; fiskeren bøder garn; smagsprøver på datidens mad og drikkevarer; restaurering af en historisk lodsbåd, omvisning på Dragør Museum og i byen, skattejagt, skipperskrøner og besøg af gamle sejlskibe fra Nyhavns Skipperlaug.

Læs mere i Dragør Nyt, når vi nærmer os d. 31. august. Skipperbyens Dag arrangeres af frivillige fra Museum Amagers støtteforeninger. Hvis du har lyst til at være med som frivillig, kontakt Thomas Maltesen på tm@prolon.dk

 

Skovtur rundt om København søndag d. 1. september

Start kl. 8.30 ved Cafe Espersen på Dragør Havn. Hjem kl. 19.00.

Vi skal på bustur i Københavns omegn – med den alt andet end kongelige Vestegn mod syd og vest og med de kongelige landskaber mod nord. Vi ser natur- og kulturarv, som ikke er så velkendte. Historiker Poul Sverrild fortæller om Vestegnen og viser rundt i Avedørelejren. Besøg i Ejbybunkeren på Vestvolden. Efter frokost på Engtoftegård i Brøndby kører vi til Kroppedal Museum, hvor arkæolog Tobias Mortensen fortæller om museets udgravninger i Dragørs undergrund. Her nyder vi også eftermiddagskaffen.

Vi kører nordpå, hvor vi hører om Kongernes Nordsjælland med de UNESCO-udpegede Parforcejagtarealer, og besøger Mothsgården, Danmarks ældste landsted. Jette Baagøe, initiativtager til UNESCO-udpegningen, fortæller. Sidste stop ved Charlottenlund Slot.

Tilmelding sker efter ”først til mølle” fra den 8. juli tilhannebacher.bendtsen@gmail.com eller på telefon 2538 9974. Turen koster 650 kr. for medlemmer eller 750 kr. for ikke-medlemmer. Når deltagelse er bekræftet, aftales betaling.

         

Dragør Bevaringsdag lørdag d. 21. september

Dagen har fokus på bevaring og lokal byggeskik i Dragør Gamle By. Nøgleordene i Dragør Bevaringsdag er: bæredygtighed, samhørighed, godt bomiljø, gammelt håndværk, kulturarv og historisk miljø. I dette fællesskab kan du dele din glæde for bevaring med andre.

Foreløbigt program: Havevandring om det egnstypiske; besøg i et privat hjem med fortælling om restaurering af et nedslidt 1700-tals hus; håndværkertema om fx bindingsværk og stakitter; foredrag om bygningsbevarende vedligeholdelse. Dragør Bevaringspris, indstiftet af Dragør Bevaringsnævn, vil blive uddelt.

Der vil være både lokale og eksterne foredragsholdere, bl.a. landskabsarkitekt Lone van Deurs og restaureringsarkitekt Søren Vadstrup.

Dragør Bevaringsdag varer fire-fem timer med åbne arrangementer – og gratis adgang.

Læs mere i Dragør Nyt, når vi nærmer os d. 21. september. Dragør Bevaringsdag arrangeres af Dragør Bevaringsnævn, Beboerforeningen for Dragør Gamle By og Dragør Museumsforening.

 

Øresund under overfladen

Foredrag ved dykker og medlem af museumsforeningens bestyrelse Henrik Gram Rasmussen. Torsdag d.7. november kl. 19.00 i Havnepakhuset.

Henrik viser undervandsfotos og fortæller om livet under havoverfladen.

Det vil være muligt at se det specielle udstyr og stille spørgsmål om undervandslivet i Øresund/Danmark og undervands-fototeknik.

Gratis adgang, og alle er velkomne.

Vil du modtage nyheder fra foreningen, så send din mailadresse til Thomas: tm@prolon.dk