En række danske malere har haft øje for Amager og dens beboere. I første omgang var det de farverige dragter som fangede kunstnernes blik. Helt ud på bondelandet Amager kom de dog ikke. Det var på Københavns Grønttorv at Amagerkonerne fangede deres blik. Jens Juel (1745-1802) malede i 1766 en lille genrescene ’Et stykke med Amagerer’ her. Et par koner sælger porrer og asparges på torvet.
På Jens Juels tid kom malerne ikke så gerne udenfor Københavns trygge rammer. I byen var kunderne i nærheden og husene var komfortable. Og det var nemmere at finde Amagerkonerne på torvet end at begive sig ud i det ildelugtende bondeland. I Jens Juels billeder og i Julius Friedlænders (1810-61) billede af en russisk soldat på indkøb ved en Amagerkones stand er der ikke tale om at malerne fremhæver Amagernes originalitet. Der er snarere tale om at de er interessante på grund af deres ’eksotiske’ fremtræden.
Vi skal frem til maleren Julius Exner (1825-1910) før der sker en ændring i fremstillingerne af Amagerbønderne. Exner var elev af den indflydelsesrige professor og maler C. W. Eckersberg (1783-1853). Efter fransk forbillede prædikede Eckersberg for sine elever, at de skulle male ’au plein air’ (i det fri). Det betød ikke kun, at landskabsmotiver skulle være autentiske og ikke ideallandskaber opstået i malerens fantasi. Malerne skulle begive sig uden for byen for at male både de autentiske landskaber og den autentiske landbefolkning. Julius Exner var ikke meget for at tage udenfor Københavns byporte for at finde motiver. Læreren skubbede dog så meget på, at han til sidst tog af sted. På Eckersbergs opfordring tog han til St. Magleby på Amager. Eckersberg havde selv været i Dragør en del gange for at finde motiver (klik her for at læse mere). Exners ophold blev dog en fiasko! Han befandt sig ikke godt hos sine værtsfolk og landlivet var ikke noget for ham.
Efter at have fået megen ros for billedet ’En Amagerkone tæller sine penge’ i 1852 tog han den følgende sommer nølende afsted til St. Magleby igen. Denne gang faldt tingene i hak for ham. Flere sommerophold hos Zibrandt Jansen i St. Magleby fulgte. Op gennem årene benyttede han sine mange skitser fra opholdene til at male nye Amager-motiver. Det er grunden til, at der i Museum Amagers udstilling af Julius Exners malerier er værker som kronologisk strækker sig over årene fra 1852 til 1895. Exner ville mere end blot at male farverige dragter. Han indlagde små historier fra livet på gårdene. Dermed blev billederne til folkelivsskildringer, de såkaldte genre-malerier. De var på samme tid både generelle skildringer af livet på landet og skildringer af nogle regionale særtræk. Malerierne rummer også portrætter af mange af de lokale St. Magleby-folk, som han kom i kontakt med. Amagerbønderne havde (og har) i rig udstrækning bevaret deres hollandske traditioner siden de første hollændere kom til Danmark i 1521. Deres traditioner var et 'eksotisk' indslag i skildringen af de danske landboer.
Sammen med malerkollegerne Frederik Vermehren og Christen Dalsgaard var Exner blandt de mest ihærdige skildrere af bondelandets befolkning. Siden Statsbankerotten 1813 og tabet af Norge 1814 vendte mange i Danmark blikket indad. Der var brug for oprustning af den danske folkesjæl, og de nationale særtræk og traditioner blev fremhævet - også af malerne. Det er opsigtsvækkende, at St. Magleby-bøndernes hollandske traditioner blev anset for at være et nationalt dansk særtræk i denne sammenhæng.
Folkelivsskildringerne fra Amager gav Julius Exner mulighed for at vise interiører fra de gårde, han besøgte i omegnen. Men der er ikke tale om helt autentiske skildringer. Proceduren var den, at han først malede en række forskellige interiør-billeder. Ud fra disse sammensatte han så et interiør til sine folkelivsscener. En væg kunne stamme fra én gård og en dør fra en anden. I et af hans mest berømte billeder ’Episode af et gilde på Amager’ er der en inskription over døren. Inskriptionen er i dag overflyttet til Museum Amagers gamle museumsgård.
Det var oftest festlige stunder, som Exner skildrede. Et gilde, en barnedåb, brud og brudgom blev velkendte Exner motiver. I det daglige bød dragter og omgivelser ikke på en farvepragt, som kunne tiltale malerne. Festdragter og stadsstuer var der mere svung over.
De nationale strømme fortsatte i kunsten i Danmark resten af 1800-tallet. De gennemstrømmer i høj grad Christian Mølsteds (1862-1930) kunst. Mølsted kom ikke udefra, han var født og opvokset i Dragør. Hans far havde deltaget i 1864-krigen og havde tilknytning til Holmen, før han blev fisker i Dragør. Læs mere om Mølsted her.
I den unge Mølsted opstod en stor interesse for de danske søslag – og en interesse for at tegne. Han ville ikke fortsætte i sin fars fodspor, men kom i stedet på tegneskole og senere kunstakademiet i København. Da Mølsted gik på Kunstakademiet i 1880’erne var der oprør i den danske kunstverden. Man var utilfreds med den linje, der blev undervist efter på Akademiet. Der blev stadig undervist efter de metoder som C. W. Eckersberg grundlagde i begyndelsen af århundredet. Alt det nye som gryede i verdenskunsten blev overhovedet ikke nævnt. Kritikken førte til oprettelsen af De Frie Kunstskoler i 1882. Mølsted blev uddannet efter de gamle metoder, og det passede ham fint. Han vedblev at male på den gammeldags manér livet ud. Impressionisme og de andre nye retninger, som opstod i hans tid, fik aldrig indflydelse på hans kunst.
I dag er Christian Mølsteds kunst næsten ukendt. Det var ganske anderledes i hans samtid. Da han byggede sit atelier (som nu huser Mølsted Museum) ved siden af sit hjem i Dragør 1916, opgav han atelieret på Skt. Annæ Plads. Han havde da så mange kunder, at han kunne tillade sig at bede dem om at opsøge ham i hjembyen Dragør. Flere generationer af danskere er vokset op med historiebøger, hvor Christian Mølsteds billeder af danske søslag var afbildet. Havet og skibene var livet igennem hans vigtigste motiver.
Theodor Philipsen (1840-1920) er blevet kaldt Danmarks første impressionist. Hans navn er uløseligt knyttet til Amager og især til Saltholm. De græssende køer og får blev til mange fine billeder med fokus på lys, luft og farve. Philipsen bosatte sig i 1889 i Kastrup og kom første gang til Saltholm i 1890. For en dyremaler var det et slaraffenland at komme til. Det flade landskab og høje himmel gav mulighed for at studere og afbilde solens og lysets indflydelse på motivet. I maleri-salen på den gamle museumsgård hænger et fint eksempel: ’Får på Saltholm’ fra 1891. Det flade landskab understreges af maleriets aflange panelform. Indtrykkene fra opholdet i Frankrig sidst i 1870’erne fik indflydelse på Theodor Philipsens malestil. En impressionisme med dansk fortegn kan man vel kalde det. Helt fransk blev den aldrig. Philipsen var dog den danske maler som tog mest af det franske ind. I nogle af hans værker ser man ikke kun et fokus på lysets flimren, men også brug af de korte penselstrøg, som vi kender fra bl.a. Claude Monet og Pierre-Auguste Renoir.
Theodor Philipsens landskabs- og dyrebilleder fik stor indflydelse ikke mindst på gruppen af Fynbo-malere. Blandt dem fik han rollen som nestoren, de alle så op til. Hvad de lærte af Philipsens flade Amager-landskaber blev overført til det bakkede fynske landskab.
Hen mod slutningen af 1800-tallet kom en mængde landliggere til Dragør om sommeren, deriblandt også kunstmalere. En af dem var Viggo Johansen (1851-1935). Han var ikke ukendt med Dragør. Hans morfar var købmand i byen, og han kom der jævnligt fra barneårene. Viggo Johansen er mest kendt for at tilhøre kredsen af Skagensmalere. Han ragede dog uklar med P. S. Krøyer, og fra 1890 og 20 år frem blev Dragør hans foretrukne sommeropholdssted. Landskabsmotiver og figurbilleder med Dragør-borgere blev det til. Det flade land og den høje himmel fascinerede ham.
En række skitser førte til den endelige udførelse af det store maleri af ’Konfirmandinderne i Dragør’, som er deponeret på Amagermuseet i St. Magleby.
I modsætning til Christian Mølsted var Viggo Johansen ikke upåvirket af alt det nye, som skete indenfor malerkunsten i disse år. Han var meget inspireret af den franske, impressionistiske maler Claude Monets skildringer af lyset. Det sporer man i flere af hans Dragørmotiver. Man kan sige, at der næsten er ’Skagen-lys’ over nogle af dem. I motivet med konfirmandinderne arbejder han med lyset fra den nedgående måne og den opgående sol. Et rødgyldent morgenlys glimter både i dragter og på himlen. Og så er der gæs med. På de fleste af Viggo Johansens Dragør-billeder kan man se en flok gæs. Gæssene er en slags symbol på Dragør, som det også kan ses i Christian Mølsteds Dragør-motiver.
Endnu en af landliggerne i Dragør var maleren Carl Wentorf (1863-1914). Han blev uddannet på Kunstakademiet i København 1887, men udstillede mest sine værker i Tyskland og er derfor ikke så kendt i Danmark. Ligesom Viggo Johansen malede Wentorf både mennesker og landskaber fra Dragør. I storstuen på den gamle museumsgård i St. Magleby hænger hans store billede ’En gudstjeneste i Dragør’ fra 1891-92. Sollyset skinner ind gennem det store vindue. På bænkeraderne sidder Dragørborgerne i deres spraglede festdragter. Wentorf har været optaget af det stærke sollys som falder på konernes hovedtøj og kaster skygger på kirkegulvet.
Den dag i dag er der flere kunstmalere blandt Dragørs indbyggere. Det kystnære landskab og lyset tiltrækker stadig kunstneriske sjæle.