Einar Larsen var, som de fleste af fiskerne i Dragør stærkt engageret i forsøget på at bringe jødiske landsmænd til Skåne. Transporterne foregik naturligt nok i aftentimerne efter mørkets frembrud. På nordre molehoved havde der siden midten af 1942 været dansk politikontrol efter tyske krav. Fiskernes passersedler, der gav tilladelse til udøvelse af erhvervet, skulle præsenteres ved udsejlingen. De danske politibetjente lagde ikke hindringer i vejen, og viste så godt som fuld loyalitet, hvad der var afgørende, når der var flygtninge ombord, mere eller mindre skjult. Ejnar Larsen sejlede de første over sundet og i sikkerhed den 2. oktober og fortsatte indtil den 4. oktober 1943. Einars båd var kun et år gammel, og så rummelig, at de fire-fem gange han sejlede med flygtninge, var der op til 30 personer med. På en af turene måtte Ejnar opleve, at to urolige hoveder kom i et mindre slagsmål.

Udover de jødiske flygtninge, blev også andre bragt til Skåne, Folk der under illegalt arbejde havde Gestapo i hælene. Bl.a. blev Borchsenius, en præst fra Randers, hjulpet over sundet. Ejnar havde sin broder Louis som makker i båden, og han bragte en dag, hvor Ejnar holdt fridag, en engelsk og amerikansk pilot til Skåne, hvorfra de fik mulighed for at komme videre til England. De var hjulpet til Dragør efter en nedstyrtning eller nødlanding. Måske de samme, som det er meddelt blev holdt skjult i kortere eller længere tid i et større sommerhus på Nordstranden. Det kan tilføjes, at bådebygger Henrik Petersen med sin mindre jolle ”Thea” (Kragejolletype), også var aktiv i den særlig farlige sejllads med eftersøgte danskere, antageligt også allierede flyvere.

Gestapo, der i flere kystområder søgte at gribe ind mod sejladsen med flygtninge til Skåne, fandt også som nævnt til Dragør. 4. oktober 1943, kl. ca. 20, hvor flere biler med gestapofolk kom til havnepladsen nær Kongevejen. Skød varselsskud og pågreb flere familier på vej til fiskerihavnen. Adskillige, der allerede var kommet i bådene, blev på denne måde advaret og kunne flygte fra havneområdet (se publikationen ”Besættelse og Befrielse omkring Dragør” Udgivet 1985).

Ejnar Larsen var den pågældende aften sejlet så tidligt, at de der var med, kom over i god behold.

Sensommeren 1944 besluttede Ejnar, og broderen Louis, at tage til Skåne for en sikkerheds skyld. De gik sydover gennem Falsterbokanalen til Skånes sydkyst. For at komme gennem kanalen var det påbudt at tage lods, hvad der måtte erlægges 10 kr. for. De to brødre slog sig ned i Trelleborg, hvorfra de fik mulighed for at fiske. De havde været så forudseende, at tage næringer, kroge, ja selv børen med til formålet, og der viste sig gode muligheder for at afsætte fangsten.

I første omgang skaffede de sig agn til krogene i en byttehandel med de skånske fiskere, ved at give dansk snaps som modydelse. Alt i alt var forholdende nok mere gunstige, end for mange andre flygtninge, der andre steder måtte flytte fra sted til sted, ofte med snævre boligforhold.

Fiskeriet fra Trelleborg kunne finde sted uden problemer, blot skulle svenske registreringsnumre påmales båden. Andre fiskere fra Dragør var også søgt hertil, således Ib Hansen, populært kaldet Ib Maler. (faderen var malermester i Dragør). Udover disse Dragør fiskere, var der også fiskere fra Rødvig, der var søgt i sikkerhed i Skåne, og forholdet til værtsfolkene var upåklageligt. Dramatiske oplevelser var man forskånet for, blot kan det nævnes, at man en dag oplevede, at en u-båd,

antagelig Italiensk, engang dukkede op. Tog sig den frihed at bemægtige sig torsk fra en svensk fisker, dvs. de sejlede ind i linerne og forsynede sig herfra.

Det var muligt at holde en beskeden forbindelse til familierne hjemme, med kortere hilsener på åbne brevkort.

Da tysk politi i efteråret 1943 søgte at arrestere og deportere danske statsborgere af jødisk herkomst, blev en stor indsats gjort for at bringe de eftersøgte til Skåne. Fra østdanske havne blev, hovedsageligt i fiskerbåde, hovedparten af de, der var truet, bragt i sikkerhed på den anden side af sundet. I betydeligt omfang var fiskerne i Dragør impliceret i denne menneskeflugt, og mange hundrede blev sejlet fra Dragør til Skåne mellem den 30. september og 4. oktober 1943.

Af denne omfattende flugt lod sig gøre skyldtes især, at en herværende tysk skibsfartskyndig ved det tyske gesandtskab havde røbet den tyske aktion. Men også at værnemagtssoldaterne holdt sig passive var afgørende. Det var alene Gestapo, det hemmelige tyske politi der greb ind, hvad der også blev tilfælde den 4. oktober i Dragør.

Som afslutning, og i fortsættelse af ovenstående beretning, skal det med, at andre implicerede fiskere fra Dragør ikke var forsigtige nok til at tage til Skåne i god tid. Det gik senere galt da Gestapo etablerede sig i villa Pax i foråret 1944 på Nordstranden i Dragør. Fik blandt andet gennem angivere, benævnt stikkere, fundet frem til flere, der havde deltaget i sejlads med flygtninge. Adskillige blev afhentet og kom under brutalt forhør, efter at være anbragt i celler, der var indrettet i villaens kælder. Blev herefter sendt til Vestre Fængsel og endelig til Frøslevlejren. Det illegale blad ”Frit Danmark”, 2. august 1944 beretter, at følgende blev af Gestapo hentet til forhør: Louis Christensen, Lauritz Jensen, Godfred Lundqvist, Jens Wærling og Jan Schwartz. Ellen Nielsen, der havde været kontakten til illegale hjælpegrupper i København, kom december 1944 fra Frøslev til koncentrationslejren Rawensbrüch. Herfra kom hun stærkt afkræftet hjem til Dragør med Røde Kors-transporterne. Dog blev der tale om et kortere rekreationsophold i Skåne.