Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler statistik ind til forbedring af din brugeroplevelse. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her
- er støtteforening og sparringspartner for den selvejende institution Museum Amager. Herudover arbejder foreningen for at udbrede kendskabet til og brugen af Museum Amager, med særligt fokus på Dragør Museum, Mølsteds Atelier samt museumskutteren Elisabeth K571, lodsbåden Ravnen samt Isbåden
Bliv medlem og vær med til at bakke op om museets arbejde
Som medlem har du fri adgang til alle Museum Amagers afdelinger. Du modtager også Nyt fra Museum Amager tre gange om året med oversigt over museets og museumsforeningernes aktiviteter, samt eventuelle tilmeldingsfrister.
Et medlemskab koster kr. 125,- årligt.
Har du lyst til at melde dig ind i museumsforeningen, så send en mail med navn og adresse til kasserer Thomas Maltesen e-mail: tm@prolon.dk – tlf.: 4015 1128
Foreningens aktivitetsudvalg består af: Helle Bjorholm, Hanne Bacher Bendtsen, Tobias Ameland Maltesen, Jens-Peter Hoe Lorentzen, Anna Borg og Henrik Gram Rasmussen
Som medlem af museumsforeningen kan du også være aktiv i Elisabethlauget, Modelskibslauget, Isbådslauget samt i Mølstedlauget
Læs evt. mere om Museumsforeningen i jubilæumsskrifterne:
Dragør Museumsforening 50 år - 1930-1980. Med bidrag af Gunvor Petersen, Birte Hjorth, Svend Jans, Marianne Therkildsen og Poul Dich.
Martin Hans Borg: Ren og klar skal Nutid føre Fortids Røst til Fremtids Øre. 1930 – Dragør Museumsforening – 2005.
Generalforening i Dragør Museumsforening afholdes årligt inden udgangen af marts måned og annonceres bl.a. i Dragør Nyt.
Medlemsaftener med spændende foredrag afholdes et par gange hvert efterår og vinter - som oftest i Havnepakhuset.
Skovturen den første søndag i september bringer medlemmerne vidt omkring til f.eks. interessante egnsmuseer, kunstmuseer eller historiske steder, der normalt ikke står øverst i erindringen, når man planlægger en søndagstur.
Jens-Peter Hoe Lorentzen (formand)
Helle Bjorholm (næstformand)
Thomas Maltesen (kasserer)
Hanne Bendtsen (sekretær)
Carsten Maass
Erlan Holtehus
Jesper Paulsen
Henrik Gram Rasmussen
Suppleanter: Tobias Ameland Maltesen og Anna Borg Andersen
Foredrag: Dragørs omegn inden Dragør
Vikingetid, jernalder og bronzealder på det sydlige Amager.
Foredrag ved museumsinspektør Nikolaj Wiuff Kristen sen, Kroppedal Museum.
Torsdag den 20. februar kl. 19 i Wiedergårdens festsal.
I 2023 og 2024 har arkæologer fra Kroppedal Museum undersøgt store arealer nær Tømmerup og Københavns Lufthavn. Udgravningerne viste spor af hørproduktion fra både yngre bronzealder/før-romersk jernalder (ca. 800 f.Kr. til år 0) og igen i vikingetiden. I den ældste fase var hørproduktionen meget omfattende – sandsynligvis til videresalg, og var blandt den tidligste hørproduktion vi har i Danmark. I vikingetiden blev der igen produceret hørtekstiler i området, formentlig med udgangspunkt i landsbyen Tømmerup. Den hed oprindelig »Tumi’s torp«, og stednavnet tyder på, at landsbyen går tilbage til vikingetiden. 200–300 meter syd for Tømmerup blev der fundet 25 brønde i et mosehul. Brøndene var meget velbevarede, og der blev fundet bundter af hør i flere af dem, samt en stige med to trin, nede i en af brøndene. Med så mange brønde, fund af hør og en stige blev det klart, at det ikke var almindelige drikkevandsbrønde, men i stedet såkaldte hørrødningsbrønde til forarbejdning af hørtekstiler. I brøndene var der også en stor mængde knogler, hvoraf to var omdannet til skøjter. Også flere spektakulære trægenstande dukkede op. De nye udgravninger bliver set i sammenhæng med ældre udgravninger fra bronzealder til vikingetid. Der er bl.a. en bebyggelse fra den tidlige jernalder ved Store Magleby, inde på lufthavnens område lå en bådgrav, og ved Dragør er en gård fra vikingetiden udgravet.
Gratis adgang, og alle er velkomne
Generalforsamling
Torsdag den 6. marts 2025 kl. 18.00 i Wiedergårdens festsal Indkaldelse med dagsorden bringes i Dragør Nyt i midten af februar. Efter generalforsamlingen fortæller arkitekt Jan Engell om sin nye bog Bevar Bymiljøet og giver konkrete eksempler fra Dragør om bevaringsværdier samt beskriver dilemmaer i bevaringsarbejdet.
Foredrag:
Julius Exner set fra Dragør – jubilæumsforedrag
Torsdag den 13. marts 2025 kl. 19 i Wiedergårdens festsal Dragør Museumsforening markerer 200-året for fødslen af Julius Exner (1825–1910) med et jubilæumsforedrag ved Hanne Bacher Bendtsen, Helle Bjorholm og Martin Hans Borg. De fortæller om Exners liv og kunstretning, hans Amager-billeder med personer, genstande, motivopbygning, skæve udsigter, genbrug, amagerdragter og naturligvis »Besøget hos Bedstefar«, der blev skabt med inspiration i Lodsstræde 4, Dragør. Der vises flere fotos og måske er der en, som tager sit eget Exner-maleri med?
Gratis adgang, og alle er velkomne.
Ekstraordinær generalforsamling torsdag den 27. marts 2025 kl. 19.00 i Dragør Aktivitetshus’ store sal på Wiedergården
Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Endelig godkendelse af regnskab for 2024. Regnskabet kan rekvireres hos kassereren, Thomas Maltesen på tm@prolon.dk
3. Forslag til vedtægtsændring, der muliggør foreningens opløsning forud for etablering af en ny samlet støtteforening, der omfatter alle medlemmer af de i dag tre støtteforeninger. Konkret forslag til vedtægtsændring kan rekvireres hos Thomas Maltesen på tm@prolon.dk
4. Evt.