Krydret med safran, stjerneanis, kryddernellike, mandler og rosiner,

med ovnstegt grønkål og kogt røget skinke, eller bare som en ret grød.

Posegrød var – sammen med grønkål - engang tilbehør til kogt skinke. Kogt skinke, grød og grønkål var kendt mad i hele Danmark, og posegrød er blevet serveret andre steder end på Amager, fx i Skåne og på Nyord. Men den særlige krydring af posegrøden har ikke været almindelig. Krydderierne i byggrøden var typisk kanel, anis, nellike, safran, vanilje, og dertil mandler og rosiner.

Denne ret er en kendt servering hos hollænderne på Amager i hvert fald i 1700-tallet, og den har sandsynligvis været serveret længere tilbage. Retten har en krydring med rødder i 1500 og 1600-tallets europæiske renæssance- og barokke herskabelige køkkener. Det var køkkener med adgang til krydderier, der dengang var ekstremt dyre. Og denne kombination af krydderier og af salt og sødt var almindelig, og kombinationen er i øvrigt ikke langt væk fra de nærøstlige eller nordafrikanske køkkener.

Når hollænderne kunne servere skinke med sådan en posegrød som en hel uges dagligmad, så viser det noget om deres velstand. De havde råd til luksusmad. Til retten med posegrød var der ingen kartofler, der var kål og grød. Kål og grød var basiskosten i det danske køkken før kartoflen kom på bordet, og det gjorde den først for alvor i midten af 1800-tallet. Det er altså en sammensætning af en ret der i det hele må stamme fra før kartoflens indtog i det danske køkken. I nutidens version skal både kålen og grøden være mindre udkogt end i det gamle køkken. I dag foretrækker de fleste at der er lidt bid i maden.

Og så er der skinken. For godt 150 år siden kogte husmoderen en hel skinke sammen med posegrøden. Så havde hun på én gang forberedt maden til hele husstanden i en hel uge. Det ser ud som om skinke blev serveret som hverdagsmad hos hollændere på Amager. Denne ret med hel skinke afspejler at der engang var forholdsvis velstående bondehusholdninger på Amager. 

Hent opskriften [her]